søndag den 31. oktober 2010

Pas på helbredet

Der er et spansk mundheld der siger:

En person der har for travlt til at passe på sit helbred
er ligesom en håndværker der har for travlt til at passe på sit værktøj.

Der er noget om snakken...

søndag den 24. oktober 2010

Joachim von And-princippet virker stadig

Det kan undre hvorfor folk ikke har overskud. Hvis de bruger mindre end de tjener vil de få overskud. Joachim von And gemte sin første 25-øre - hans lykkemønt.
Måske bør du gemme den første krone, og sætte dig for, at du vil betale alting KONTANT, og ikke med kreditkort. Så kan du skabe din egen formue bid for bid, og glæde dig over, at den første krone blev gemt fordi du læste visdomsord her på bloggen.

fredag den 22. oktober 2010

Jo nemmere det er...

Ofte er banaliteter meget lettere at forstå: Hvis du står 5 min før op, får du mere ud af dagen - hvis du sparer op, får du en formue etc.

Men hvorfor er det så altid det nemmeste som er det sværeste? Værd at tænke på...

torsdag den 21. oktober 2010

Forskellige slags fedt

Læst på Twitter:

Drik ikke opvaskemiddel, det er falsk reklame. Der stod det fjerner overflødigt fedt, det passer ikke og nu prutter jeg bobler!

-> Der ER altså forskellige slags fedt... :-)

Sovemedicin uden recept

Dansk tv er efterhånden den eneste form for sovemedicin som hverken skal købes eller sluges. Hver gang der åbnes for det vi betaler medielicens for skuffes vi over, at der ikke er fuld reklamefinansiering af tv-kanalerne. Der er ikke meget der er værd at se.

Mon vi kunne få en kvalitetsreform?

Om politik

Politik burde handle om at forvalte borgernes interesser bedst. Ikke kun at kritisere andre bare fordi et godt forslag ikke kom fra én selv

Kravle før vi kan gå

Det siges, at vi alle må kravle før vi kan gå.
Men der er også en tid hvor det er passende vi finder balancen, og holder op med at kravle.

Om det danske sprog

Det er morsomt at tænke over hvor mange danskere der ikke forstår hvor svært det danske sprog er for folk som kom hertil.

Tænk blot på disse talemåder:

- Han har ikke så mange brikker at flytte rundt med.

- Det er ikke den skarpeste kniv i skuffen.

- Det er klappet og klart.

- Det regnede som i en ostebutik.

- Det stod ned i stænger.

Og mange andre sjove ting vi alle tager for givet... :-)

Originalitet

Originalitet på ens blog er nøglen til besøgende der kommer igen.
Husk det hver gang DU skriver.

Respekter hinanden mens vi har hinanden

Vi bør behandle hinanden med respekt og hensyn til hinandens svagheder. Vi er alle mennesker. Men nogle iblandt os glemmer dette, og kommer først i tanke om det når folk er gået bort. Så er det for sent... Derfor husk det i dag, kopier det til din status, og husk visdommen fra mini-buddhaen i Ruds Vedby