tirsdag den 27. december 2011

Badevægten efter jul...

Jeg forstår ikke hvorfor folk er så bekymrede for vægten efter jul.
Min står samme sted som før jul; lige under håndvasken.

Godt nytår til alle. :-)

fredag den 18. november 2011

Ny bog på vej

Faste læsere af mine blogs vil vide, at jeg løbende skriver mange nye tekster, og det er heller ingen undtagelse, at jeg nu tager et nyt projekt under vingerne. Glæd dig til jeg er nærmere udgivelse for så kommer der yderligere informationer.

God weekend. :-)

fredag den 14. oktober 2011

Forstå de unge bedre

"Vil du i tale med de unge,
Må du lære at forstå dem bedre,
Særligt hvis du er begyndt at nå en alder hvor de unge begynder at opfatte dig som gammel"

Princippet er min egen causering. Meget sand også inden for markedsføring, for hvordan kan vi holde trit med udviklingen hvis ikke vi følger unge mennesker (bl.a. på sociale medier)?

Koen glemmer, med tiden, den selv var kalv engang. Det må vi aldrig glemme

tirsdag den 11. oktober 2011

Når intet svar også er et svar

For kort tid siden skrev jeg denne status på Facebook:

"Nogle gange er intet svar også et svar"

Det er altid frustrerende i den moderne tidsalder hvis en sms ikke besvares. Mails ved vi alle at vi engang imellem ikke får tjekket, men en sms burde alle kunne nå at besvare.

Men nogle gange er intet svar også et svar.

Forvent ikke af andre at de skal respektere dig, hvis ikke du også respekterer dem.

Derfor vil intet svar også i fremtiden være konsekvent. Ingen grund til at være 'evigheds-til-grin' :-)

mandag den 3. oktober 2011

Nye kapitler

Når siderne i livets bog fyldes, så starter nye kapitler. Den vigtigste ting at huske her i livet er, at der ikke kan læses korrektur på livets bog. Du skriver bogen MENS du lever, og kan ikke ændre på de kapitler der er skrevet.

Det vækker til to tanker:

  • Gå ikke tilbage til en fuser!

  • Sørg for at rose det gode på din vej



Gå ikke tilbage til en fuser!
Ganske som vi lærer vores børn dette når det gælder fyrværkeri, så gælder det også i livet, at vi skal lære af vores fejl. Som jeg skrev ovenfor kan vi ikke ændre de kapitler der allerede ER skrevet, men vi kan lære af de fejl vi selv - og andre - begår.

Sørg for at rose det gode på din vej
Når du i livet møder folk der gør noget godt, så sørg for at rose det gode de gør. Du kan være helt sikker på at andre føler sig mere motiverede for at gentage succesoplevelserne når andre bemærker deres positive handlinger.

lørdag den 20. august 2011

Hvo intet vover...

Det gamle mundheld lyder: "Hvo intet vover, intet vinder"

Det kan vi faktisk alle lære en del af.

Mange er bange for at miste, enten det være sig livet, familiemedlemmer - ja, nogle frygter sågar at miste kærligheden. Dét de mennesker glemmer er, at vi skal aldrig fokusere på frygt for at miste, men at sørge for at fortælle om det vi værdsætter.

Har du en kollega du burde rose?
Har du en nabo du burde takke?

Er der en ændret handling, som egentlig fortjener ros, men som du forbigår, fordi du er lige så bange for at erkende når andre gør noget godt?

I så fald glemmer du den væsentligste ingrediens i ovenstående ordsprog.

Det handler om at GØDE det gode, og skære de døde grene fra. Ganske som havemanden styrker sin hæk ved at fjerne det døde (som tager energien), så bør du også fokusere din energi på at det gode, for det er jo netop dét som fortjener din opmærksomhed.

God weekend. :-)

fredag den 29. juli 2011

Kærlighed gør blind

Kærlighed gør blind - ingen tvivl om dét
Men skuffelser giver synet tilbage.

Kærlighed ruster ej - siger nogle
Men biler ruster, så det er ikke helt sandt.

Om mennesket kan leve uden kærlighed er
som at spørge om du kan svømme uden vand.

....Det er bare ikke sikkert det er andre
der skal vise dig kærligheden. Du skal også
lære at elske dig selv, før du kan værdsætte andre...




God weekend til alle. :-)

onsdag den 20. juli 2011

Om bortforklaringer

Tanker om bortforklaringer, magtfuldkommenhed m.v.:




Hvo som ej evner at tage ansvar
Den skal ej på magten sidde.
For den dag magten alene går ud på
at bortforklare hvorfor vi ingen svar kan få
så er målet borte





Kommentar-feltet bider ikke, hvis du føler dig motiveret til en lille bemærkning. :-)

torsdag den 14. juli 2011

onsdag den 13. juli 2011

Kend dine venner

Når krisen kradser kender man virkelig sine venner. Mange har måtte sande dette gennem denne krise. Mest tankevækkende var dog folks holdninger til kaniner, som jeg har skrevet lidt om på den private blog i artiklen "En kanin fortjener også anstændighed".

Andre vi har hørt om har oplevet at miste de fleste af deres venner fordi krisen gjorde dem arbejdsløse. Præcis det tidspunkt hvor "stilling status og rigdom" burde spille den mindste rolle, og folk virkelig håbede at andre ville vise dem samme solidaritet som de selv gjorde over for dem i de gode tider.

Mon ikke vi efterhånden kan give ordsproget ret: "Jo mere jeg kender mennesket, jo mere sætter jeg pris på dyr"?

Dagens tanke: hold fast ved de rigtige venner - dem du kan regne med uanset hvad der sker.

lørdag den 25. juni 2011

Sommerens politiske visdomsord

I denne politisk hede tid er det vist værd at minde om et godt ordsprog, som regeringen nok kan drage en vis nytte af, hvis de vil vende opinionen:

Man skal ej kaste med sten
hvis man selv bor i glashus


God weekend til alle. :-)

søndag den 8. maj 2011

Sådan kan ALLE gøre gavn

Dagens visdomsord er værd at tænke på i denne uge vi nu starter:

Hvis DU kan sætte bare én ny tanke og/eller en god tanke i gang hos bare ét andet menneske hver dag, og hvis bare hver tiende af dine tanker bliver videreført til nok et menneske, så er resten ren matematik (regn den selv ud); DU gør en kolossal forskel igennem hele dit liv og i hele verden. GO FOR IT!

søndag den 1. maj 2011

De nemme løsninger

Når jeg ser Deadline er det tankevækkende at se hvor nemt alt kan løses. Når situationen med Tibet diskuteres, så er folk dybt moralske - og tager gerne en konsekvens.

Når politikerne skal tage affære, så er det vore eksport-interesser som bekymrer dem mest.

Det er da noget af et dilemma...

onsdag den 27. april 2011

Det store overblik

Det er tankevækkende hvorledes folk reagerer når de mangler det store overblik. I virksomheder fyres der til højre og venstre i håb om at vise handlekraft. Hvad opnår bestyrelser i den forbindelse? At de tilbageværende holder mund fordi de selv nødig vil ende samme vej.

Bestyrelser bør - udover heksejagten - lære at forsvare deres folk når de har forsøgt at handle til virksomhedens bedste. Det ville give en bedre sparring mellem ledelse og bestyrelse, og ville fremme udviklingen i HELE virksomheden, og faktisk ende med at give bestyrelserne ikke bare det store overblik, men også det GODE overblik.

mandag den 25. april 2011

Om mobning

Her til aften sidder jeg og kigger på Station 2 på TV2, og ser et indslag om mobning.

Dagens visdomsord er:

Det er ikke om du synes din tone er i orden der afgør om en person mobbes,
men hvordan modtageren ser din tone der afgør om der er tale om mobning.


Det er ikke alene i overensstemmelse med reglerne for mobning, men også en meget mere letforståelig måde at definere mobning på. Når der gås over dine grænser er det mobning - uanset hvor godmodigt afsenderen forsøger at drille.

Vi må mobning til livs, og bør lære at behandle hinanden anstændigt.

fredag den 1. april 2011

Aprilsnar i dag

I dag er det tradition at tage r*ven på hinanden med eksotiske nyheder hvis eneste formål er at kunne sige "Aprilsnar" når andre er godtroende nok til at tro på det du siger.

Tænk lige over hvordan resten af året ville gå hvis alle såede mistillid til alt hvad du sagde?

Det er værd at huske. :-)




God weekend til alle. :-)

fredag den 4. marts 2011

Kulden snart ovre...

Hvis vi skulle tolerere kulde havde vi nok haft pels... ;-)

Med denne humor i tankerne, så ønskes alle et godt forår, og en god weekend.

fredag den 7. januar 2011

Forskel mellem viden og visdom

Der er en meget væsentlig forskel mellem viden og visdom, som jeg gerne vil illustrere med disse ord:

Det er almindeligt kendt, at en tomat er en frugt - viden.
Det er mest fornuftigt at undlade at bruge tomater i en frugtsalat - visdom.

Mennesket kan besidde al viden, men hvis ikke denne viden styres af sund fornuft, er viden i sig selv ganske nyttesløs. For at bruge et bibelsk perspektiv kan det også siges, at det ikke var uden grund Salomon blev velsignet med stor rigdom. Han bad nemlig om visdom, og brugte denne visdom rigtigt som så gav de velsignelser vi kan læse om i 5. Mosebog kapitel 30:15-20 mv.

Selv for en ateist er der en vis logik i hvorfor tingene hænger logisk sammen. Enhver kan regne ud at hvis du kun bruger 50 øre hver gang du tjener en krone vil du ende med at have en formue. Men et er at vide det- noget ganske andet er at have den fornødne visdom (og selvdisciplin) til at gennemføre princippet.

God weekend.